Vil du være en del af en virksomhed med en vigtig samfundsopgave?
Nukissiorfiit søger en engageret og struktureret kontorassistent til Distrikt Disko med arbejdssted i Aasiaat. Er du serviceminded, administrativt stærk og trives med en varieret arbejdsdag, hvor du samarbejder med mange forskellige faggrupper, kan dette være stillingen for dig.
Om stillingen
Som kontorassistent bliver du en central del af den administrative funktion i Distrikt Disko. Du understøtter den daglige drift gennem administrative opgaver og yder service til både ledelse, medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Du vil desuden efter behov yde administrativ støtte til øvrige byer og bygder i distriktet.
Du refererer til distriktschefen og fungerer som stedfortræder for lederen af Administrativ Support Disko ved dennes fravær.
Dine primære arbejdsopgaver
- Du vil blandt andet arbejde med:
- Administrative opgaver for Distrikt Disko.
- Koordinering og indrapportering af løn- og personaleforhold, herunder ferieplanlægning.
- Udarbejdelse af økonomiske statusrapporter og administrative rapporter.
- Betaling og behandling af fakturaer fra lokale leverandører.
- Administrativ støtte til Kundeservicecentret i Nuuk efter behov.
- Kontakt med kunder, lokale myndigheder og erhvervsliv.
- Vedligeholdelse af databaser, elektronisk arkivering og dokumentation.
- Medvirken til lagerstyring, lageroptælling og registrering af arbejdstøj.
- Indrapportering af drifts- og anlægsdata.
- Bidrag til udvikling og optimering af administrative procedurer og arbejdsgange.
- Ad hoc-opgaver efter distriktschefens anvisning.
Vi forventer, at du
- Har en administrativ uddannelse.
- Arbejder selvstændigt og samtidig er en god holdspiller.
- Er struktureret, ansvarsbevidst og serviceminded.
- Er initiativrig og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Har kendskab til almindelige IT-systemer og gerne interesse for databaser.
- Har kendskab til administrative processer inden for personale og økonomi.
- Taler og skriver både grønlandsk og dansk.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold, sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er med 3 måneders prøvetid.
Der kan til stillingen ikke anvises bolig.
Er du den kollega vi søger?
Så send din ansøgning via ”søg stilling” hurtigst muligt.
Yderligere spørgsmål om stillingen kan fås ved henvendelse til Distriktschef Ovenguaq Lyberth oqarasuaat: +299894847 E-mail: ol@nukissiorfiit.gl
Spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår kan sendes til hr@nukissiorfiit.gl
Om Nukissiorfiit
Nukissiorfiits forsyner hele Grønland med el, vand og varme. Vi arbejder proaktivt og professionelt med det mål at skabe omkostningseffektive og bæredygtige løsninger for vores kunder. I 2019 var 72 % af vores produktion fra vedvarende energi. Frem mod 2030 arbejder vi for 100 % vedvarende energi. Vi prioriterer sikkerhed, gode arbejdsforhold og kollegaskab højt. Derfor er vi også stolte af at være blandt de virksomheder i Grønland og Danmark med højest medarbejdertilfredshed. Læs mere om os på www.nukissiorfiit.gl
Ansøgningsfrist: 20. juli 2026