Vil du være med til at sikre en robust og stabil el- og vandforsyning i Diskos bygder? Har du teknisk indsigt, ledelseserfaring og lyst til at gøre en forskel i et samfundsvigtigt forsyningsselskab? Så er du måske vores nye Driftsansvarlige Teamleder.
Om stillingen
Som Driftsansvarlig Teamleder får du det overordnede ansvar for den daglige drift og ledelse af bygdeafdelingen i Distrikt Disko. Du skal sikre en stabil og sikker forsyning af el og vand i bygderne samt udvikle og implementere de nødvendige ledelsesmæssige, faglige, sikkerhedsmæssige og administrative tiltag i overensstemmelse med Nukissiorfiits strategier, direktiver og retningslinjer.
Du har ansvaret for, at interne processer og procedurer følges, og at gældende lovgivning overholdes på alle områder.
Dine primære arbejdsopgaver
Ledelse
- Daglig og faglig ledelse af bygdeformænd og bygdemedarbejdere.
- Planlægning af ferie, frihed og vagtordninger, herunder afløsning.
- Medvirke ved ansættelse og afskedigelse af medarbejdere i samråd med chefen for Distrikt Disko.
- Gennemførelse af medarbejderudviklingssamtaler (MUS).
- Sikre vidensdeling, motivation og kompetenceudvikling blandt medarbejderne.
- Udvikle arbejdsmiljø- og sikkerhedsinitiativer.
- Samarbejde med lokale myndigheder og erhvervsliv.
Drift
- Driftsplanlægning, opfølgning og rapportering af drifts- og vedligeholdelsesdata.
- Sikre høj forsyningssikkerhed for el- og vandforsyningen i bygderne.
- Udarbejde, afprøve og vedligeholde beredskabsplaner for nød- og katastrofesituationer.
- Drift og vedligehold af bygninger samt støtte til øvrige byer og bygder i distriktet.
- Udvikle og implementere brugen af Drifts- og Vedligeholdelsesmodulet i Nukissiorfiits ERP-system.
- Udarbejde forslag til optimering af tekniske anlæg og bygninger.
Økonomi og administration
- Udarbejde og følge op på driftsbudgetter for bygderne.
- Sikre, at Nukissiorfiits indkøbsprocedurer og aftaler overholdes.
- Vejlede medarbejdere i fakturakontrol og godkendelser.
- Medvirke ved behandling af ansøgninger om tilslutning til el- og vandforsyning.
- Bidrage til langsigtede investeringsplaner og udarbejdelse af business cases.
Anlæg og myndighedsopgaver
- Varetage rollen som styregruppeformand i projekter efter direktiv fra chefen for Distrikt Disko.
- Sikre korrekt indrapportering af anlægsdata og dokumentation i ERP-systemet.
- Bidrage til projektudvikling, renoverings- og forbedringstiltag.
- Sikre overholdelse af retningslinjer fra Elmyndigheden og Miljømyndigheden.
- Sikre, at dokumentation er opdateret og registreret i Nukissiorfiits elektroniske database.
Vi forventer, at du
- Har en højere teknisk uddannelse eller anden relevant uddannelse, gerne med kendskab til drift af bygninger.
- Har en lederuddannelse, gerne på diplomniveau.
- Har ledelsesmæssig erfaring og gerne erfaring med drift og vedligeholdelse af forsyningsanlæg.
- Arbejder selvstændigt og samtidig er en stærk teamspiller.
- Er kreativ, initiativrig og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Behersker grønlandsk og dansk i skrift og tale.
- Har kørekort til bil.
- Har gode IT-kundskaber og erfaring med databaser på brugerniveau.
Vi tilbyder
- En spændende og ansvarsfuld lederstilling med stor indflydelse på forsyningssikkerheden i Diskos bygder.
- Mulighed for at præge udviklingen af drift, medarbejdere og processer.
- Et alsidigt arbejde med både tekniske, administrative og ledelsesmæssige opgaver.
- Et stærkt fagligt miljø i en samfundsvigtig virksomhed.
Særlige vilkår:
- Bopælspligt i Aasiaat.
- Telefon stilles til rådighed i henhold til Nukissiorfiits gældende retningslinjer.
- Arbejdssted: Aasiaat, Distrikt Disko.
Vil du være med til at sikre fremtidens forsyning i Grønlands bygder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår:
- Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre) og relevant faglig organisation.
- Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
- Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
- Såfremt du allerede har anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes retten til anvist personalebolig.
- Tiltrædelse: Efter aftale.
Vil du vide mere?
Yderligere informationer kan stilles til Ovenguaq Lyberth, distriktschef på mail: ol@nukissiorfiit.gl. Spørgsmål af mere generel karakter bedes stillet til HR-afdelingen, hr@nukissiorfiit.gl.
Om Nukissiorfiit
Nukissiorfiit forsyner hele Grønland med el, vand og varme. Sammen arbejder vi hele tiden at på skabe omkostningseffektive og bæredygtige løsninger til gavn for vores kunder. I 2019 var 72 % af vores afsætning til el, vand og varme fra vedvarende energi. Frem mod 2030 arbejder vi for 100 % vedvarende energi. I Nukissiorfiit har vi succes med at skabe de bedste rammer for alle 400 ansatte. Vi er nemlig blandt de virksomheder i Grønland og Danmark med højest medarbejdertilfredshed. Læs mere om os på www.nukissiorfiit.gl
Ansøgningsfrist: 9. juli 2026