Skibsmontør / Driftsmedarbejder søges til Nukissiorfiit i Aasiaat

Nukissiorfiit Aasiaat søger en skibsmontør / driftsmedarbejder til tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale. Stillingen refererer til Teamleder for El- og Varme i EGT Aasiaat.

Om stillingen

Du bliver en del af et team på 5 medarbejdere og får en spændende og alsidig hverdag, hvor du arbejder med drift, vedligeholdelse og udvikling af tekniske anlæg og installationer.

I stillingen medvirker du til at sikre stabil drift samt overholdelse af gældende sikkerheds- og myndighedskrav. Du deltager desuden i oplæring af medarbejdere og nye kolleger og bidrager aktivt til udvikling af arbejdsprocedurer samt et godt samarbejde i teamet.

Derudover vil du udføre forskellige ad hoc-opgaver i samarbejde med teamleder og formand samt indgå i vagtordning og rejseaktivitet i distriktet.

Om dig

Vi forventer, at du er uddannet skibsmontør, maskinist eller har en anden relevant håndværksmæssige uddannelse.

Du kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team. Du er initiativrig, ansvarsbevidst og løsningsorienteret og trives med varierende arbejdsopgaver.

Det er en fordel, hvis du taler og skriver både grønlandsk og dansk, har kørekort samt grundlæggende IT-kendskab.

Vi tilbyder et spændende job i et uformelt og stærkt team med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Samtidig får du mulighed for at præge dine arbejdsopgaver og være med til at udvikle arbejdspladsen.

Løn- og ansættelsesforhold:

Ansættelsen vil sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er med 3 måneders prøvetid.

Tiltrædelse efter aftale.

Der kan anvises en personalebolig til stillingen.

Nærmere oplysninger om stillingen:

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte teamleder Ahmed Abubakar Chaudhry, på e-mail: ahcha@nukissiorfiit.gl eller pr. telefonisk henvendelse på tlf. (+299) 536261.

Spørgsmål af mere generel karakter stilles til HR-afdelingen pr. e-mail til hr@nukissiorfiit.gl

Om Nukissiorfiit

Nukissiorfiit er en nettostyret virksomhed, der hører under Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø. Virksomheden er i sidste ende ejet af samfundet og virksomhedens kunder. Landstingsforordningerne om energiforsyning af 1997, og tilsvarende af 2007 om vand, sætter rammerne for Nukissiorfiit som primær leverandør af el, vand og varme i landet. Inden for de givne rammer, og under hensyntagen til de samfundsøkonomiske vilkår, fokuserer Nukissiorfiit på robust forsyning og øget brug af vedvarende energiteknologi og på kundeeffektive løsninger.

Ansøgningsfrist: 10. juni 2026