Vi søger en lærling, som er optaget på eller søger på elektrikeruddannelsen i Grønland.
Du kan komme i praktik hos os indenfor service, vedligehold samt fejlfinding af lav- og højspændingsanlæg. Praktikken vil finde sted i Uummannaq.
Vi tilbyder en spændende elevstilling, hvor du kommer til at arbejde med en lang række forskellige opgaver, som du skal løse i samarbejde med dine kollegaer, men også på egen hånd. Du vil få indsigt i EL arbejde, der udføres indenfor el-, vand- og varmeforsyning, som er Nukissiorfiits kerneområde. På den måde får du en bred og grundlæggende basisviden indenfor faget.
Du vil komme til at indgå i et inspirerende og positivt arbejdsmiljø med godt kammeratskab, hvor der også er andre lærlinge i distriktet.
Som elektrikerlærling forventer vi at du:
Har eller vil søge på grundforløbet på elektrikeruddannelsen
Er pålidelig og stabil og kan tage medansvar for at få en god uddannelse
Er udadvendt og har lyst til at lære
Trives med at have afvekslende og krævende opgaver
Er seriøs og sætter en ære i at levere et kvalitetsprodukt til tiden
Tiltrædelse snarest muligt.
Aflønning sker efter gældende overenskomst for lærlinge og elever under SIK.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teamleder for Eldistribution og Vandforsyning Johan Becker på mail: JBECK@nukissiorfiit.gl eller på mobiltlf.: +299 288671
Spørgsmål af mere generel karakter om Nukissiorfiit stiles til HR-afdelingen hr@nukissiorfiit.gl
For mere information om Nukissiorfiit, se: www.nukissiorfiit.gl.
Ansøgningsfrist: 18. december 2025