Tænk dig et job, hvor du hver dag kan se resultatet af dit arbejde – i lys, varme og stabil energi til hele byen. Hos Nukissiorfiit i Narsaq søger vi en faglært elektriker, der vil være med til at holde hjulene (og strømmen) i gang i det sydgrønlandske samfund.
Her får du ikke bare et arbejde – du får et sted, hvor din indsats betyder noget.
Dit nye hverdagseventyr
Som elektriker i Narsaq bliver du en vigtig del af vores lokale team. Vi arbejder tæt sammen om driften, vedligeholdelsen og udviklingen af el-distributionsnettet, og hjælper hinanden, når der skal findes løsninger.
Dine arbejdsdage kan byde på alt fra fejlfinding i transformerstationer til vedligeholdelse af elinstallationer på el- og vandværk, reparation af gadebelysning og frostsikringsanlæg – og alt det indimellem, der får tingene til at fungere.
Du får ansvar, variation og frihed – og du bliver en del af et kollegialt fællesskab, hvor vi både tager arbejdet og hinanden alvorligt.
Vi leder efter dig, der
- Er uddannet elektriker
- Har lyst til at tage fat og trives i et alsidigt job
- Arbejder selvstændigt og tænker i løsninger frem for begrænsninger
- Kan samarbejde og kommunikere åbent og godt
- Er klar til at indgå i vagtordning efter behov
- Har kørekort til bil
- Gerne har erfaring med netstationer, distributionsnet eller automation – men det vigtigste er din nysgerrighed og vilje til at lære
Det får du hos os
- Et spændende job, hvor du får indflydelse, ansvar og variation i hverdagen
- Et stærkt team, der støtter hinanden og har fokus på trivsel og fællesskab
- Grundig introduktion og løbende sparring – du bliver ikke kastet ud på dybt vand
- Mulighed for relevante kurser og efteruddannelse, så du kan udvikle dig fagligt
- Mulighed for rejseaktivitet i distriktet, hvor du oplever mere af det sydgrønlandske landskab og natur
- Et liv med balance, hvor du får tid til både familie, natur, fritid og arbejde
- Mulighed for bolig i Narsaq og hjælp til flytning
Dine opgaver vil primært være fælgende
- Drift og vedligeholdelse af el-distributionsnet og transformerstationer
- Vedligehold af elinstallationer på el- og vandværk
- Servicering af byens gadebelysning og varmekabler
- Målerhåndtering – opsætning og nedtagning
- Lagerstyring og planlægning af el-materiel
- Diverse ad hoc-opgaver inden for el-området
Om teamet
Du bliver en del af et engageret hold med en teamleder, en formand, to erfarne driftsfolk og en elektrikerlærling. Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden – og vi sætter pris på både godt humør og faglig stolthed.
Hvis du er klar til nye udfordringer, frisk luft og et meningsfuldt arbejdsliv, så send os din ansøgning. Vi glæder os til at byde dig velkommen i Narsaq – og til at lade energien flyde sammen med dig.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre) og SIK for Teknikkere i Grønland.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Der kan anvises personalebolig til stillingen. Der ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning ved ansættelsen og efter 3 års sammenhængende ansættelse betales hjemrejse for hele husstanden inkl. børn under 18 år. Såfremt du allerede har anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes retten til anvist personalebolig.
Vil du vide mere?
Nærmere oplysninger om stillingen kan stiles til Driftsansvarlige teamleder Balder Christensen, på e-mail: balch@nukissiorfiit.gl eller pr. telefonisk henvendelse på tlf. (+299) 27 85 00.
Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen pr. e-mail til hr@nukissiorfiit.gl
Om Nukissiorfiit
Om NukissiorfiitNukissiorfiit er en nettostyret virksomhed, der hører under Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø. Virksomheden er i sidste ende ejet af samfundet og virksomhedens kunder. Landstingsforordningerne om energiforsyning af 1997, og tilsvarende af 2007 om vand, sætter rammerne for Nukissiorfiit som primær leverandør af el, vand og varme i landet. Inden for de givne rammer, og under hensyntagen til de samfundsøkonomiske vilkår, fokuserer Nukissiorfiit på robust forsyning og øget brug af vedvarende energiteknologi og på kundeeffektive løsninger.
Ansøgningsfrist: 29. oktober 2025