Vi søger en erfaren elektriker, som kan tage medansvar for driften af Nukissiorfiits el-distribution i Qaqortoq og transmissionslinjen fra vandkraftværket. Der er tale om en udfordrende stilling i en landsdækkende virksomhed med en høj teknisk faglighed og et stort samfundsansvar. Nukissiorfiit er midt i en spændende forretningsudvikling, hvor der skabes omkostningseffektive og bæredygtige løsninger til gavn for vores kunder. Herunder er videreudvikling og optimering af den vedvarende energiforsyning sammen med drikkevandsforsyningen centrale omdrejningspunkter med ambitiøse målsætninger og udfordrende rammebetingelser.
Jobbet
Stillingen refererer til driftsansvarlig teamleder, og du indgår i Qaqortoq driftsteam. Formand El-distribution har nuværende faglig koordinering af opgaver for 1 elektriker og 1 elev, og dine hovedopgaver vil bl.a. omfatte:
- Driftsplanlægning og opfølgning med rapportering af drifts- og vedligeholdelsesdata
- Drift og vedligeholdelse af Nukissiorfiit el-distributions- og transmissionsanlæg i Qaqortoq
- Sikkerheds- og myndighedskrav bliver overholdt
- Bidragende til at forestå og udvikle ansvarsområdets kapaciteter under hensyntagen til by og bygders særkendetegn.
- Faglig oplæring af medarbejdere under ansvarsområdet i de elektriske installationer og anlæg samt tilhørende udstyr og værktøjer.
- Deltager i oplæring af nye medarbejdere inden de indgår i vagten.
- Ad hoc opgaver efter Driftsansvarlig teamleder anvisninger
- Medvirkende til vidensdeling og motivering af medarbejderne
- Bidragende til udarbejdelsen af forslag til lokale procedurer, instrukser og vejledninger
- Medvirkende til vedligeholdelse af vandkraftværket i Qorlortorsuaq
Som Formand el-distribution skal du desuden kunne deltage i interne arbejds- og projektgrupper, ligesom du skal kunne repræsentere Nukissiorfiit i lokale eksterne sammenhænge. Har du særlige forudsætninger vil disse sandsynligvis kunne udnyttes, idet der i virksomhedens og distriktets forretningsudvikling vil være gode muligheder for, at du kan sætte dit præg på stillingens indhold.
Kvalifikationer
Der er flere indgange til stillingen og din succes, men det ses som væsentligt, at du har en solid energiteknisk driftserfaring med kendskab til SRO-anlæg samt drift og vedligeholdelse af el-distribution. Hertil forventes du at have erfaring med svagstrømsanlæg herunder PLC, dataovervågning m.m.. Vi lægger derudover vægt på, at du har:
- En Elektriker uddannelse med faglig erfaring på el-distribution 0,4, 10 og 60 KV.
- En struktureret arbejdsform med sans for detaljens betydning, er administrativ stærk og har økonomisk forståelse
- Gode færdigheder som IT-bruger og kørekort til bil
- Gode Håndværksmæssige evner
- Flair for innovation i rammen af et godt forretningsoverblik
Det en stor fordel, hvis du har indsigt i det grønlandske samfund og er dobbeltsproget grønlandsk/dansk.
Ansættelsesforhold og nærmere oplysninger
Du tilbydes en arbejdsplads præget af et professionelt og dynamisk arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig og faglig udvikling gennem opgaveorienteret efteruddannelse.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og den relevante faglige organisation.
Stillingen er med 3 måneders prøvetid.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.
Der ydes fri til/og fratrædelsesrejse og bohaveflytning ved ansættelsen, og efter 3 års sammenhængende ansættelse betales hjemrejse for husstanden inkl. børn under 18 år. Såfremt en ansøger allerede har anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret bibeholdes retten til personaleboligen.
Se www.nukissiorfiit.gl for yderligere information om Nukissiorfiit, idet nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Driftsansvarlig teamleder Qaqortoq Kjell Bergman på tlf. nr. (+299) 64 78 06. Andre spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen: hr@nukissiorfiit.gl
Ansøgningsfrist: 1. november 2024